
Sådan brygger vi øl på Godthaab Bryghus
Det rene grønlandske vand, der fra naturens side bl.a. er helt fri for kalk, er særdeles velegnet til øl-brygning. Vandet gør øllet blødere og ofte mere aromatisk.
Op til 20 HL (2.000 liter) hældes i Mæskekarret og malt tilsættes.
Denne "mæsk" opvarmes langtsomt til 78 gr Celsius og pumpes dernæst til Si-karret hvor det efter sining føres via Klarekarret tilbage til Kogekarret, hvor kogningen fortsætter.
Der eftergydes op til 3 gange for at trække så mange smags- og sukkerstoffer ud af malten som muligt.
Humlen tilsættes i begyndelsen af kogningen, Bitterhumle tilsættes i begyndel-sen af kogningen og særlig Aromahumle ca 15 minutter før kogningen afsluttes.
Herefter kaldes øllet for Urt, og den nedkøles og overføres til Gærkælderen hvor en særlig Gær tilsættes. Alt vores gær er frisk, tørgær anvendes ikke, og gæren's rettidige ankomst som expres-køle-fly forsendelse til bryggeriet fra leverandører i bl.a. Tyskland, er ét af mange vitale punkter i brygprocessen. Gæringen omdanner ekstrakten til kulsyre og alkohol.
Alle aktuelle bryg hos os er i dag såkaldt overgæret øl, der typisk gærer 5 - 7 dage i specielle Gærtanke.
Herefter starter selve lagringsprocessen, hvor øllet modnes og raffineres ved ca. 0 gr Celsius. i denne periode kaldes øllet for "Jungbier" og smagsoplevelsen fra de løbende testsmagninger bevæger sig fra skrækkeligt til sumblimt.
Efter lagring i 4 - 5 uger er øllet færdigt (og sublimt J.
Det friske, færdige øl er upasteuriseret og for det meste ufiltreret, idet filtre-ring kan ændre negativt på de fine smagsnuancer. Vores øl er frisk og i bog-staveligste forstand levende. Visse øltyper skál fx indeholde gærrester.
Forløbet i bryg-processen er naturligvis ganske kortfattet beskrevet. Undervejs i forløbet undergår øllet finjusteringer og der tages utallige prøver og test's.
Og alt foregår i et særdeles strengt kontrolleret hygiejnisk miljø, der nok bedst lader sig sammenligne med et mejeri.
Bryggeriet
Godthaab Bryghus
Kig også forbi
Hvilken kunster vil du helst have til Nuuk
Online gæster
Vi har 19 gæster og ingen medlemmer online
